Terapi er professionel samtale og vejledning – dvs. at en terapisamtale lægger et anderledes fokus end når/hvis man taler med sine nærmeste om det, man tumler med. Det, at jeg ikke kender dig personligt, gør at jeg kan være objektiv og få øje på det, du ikke nødvendigvis selv får øje på.
Når livet går i hårdknude, kan terapi dermed være den hjælpende hånd, der kan lette overgangen til fremover bedre at kunne hjælpe sig selv.
Jeg oplever dog stadig at nogen kan tænke, at det at have psykologiske problemer er et tabu og spørger om man er psykisk syg, hvis man har brug for terapi? Til det vil jeg svare: Oftest er mine klienter helt almindelige mennesker, som oplever sig i en blindgyde i livet. Langt de fleste af os har lejlighedsvist psykologiske problemer eller ting, vi har svært ved at håndtere: f.eks. noget, vi er bange for, en vrede, vi har svært ved at håndtere, ukontrollable bekymringer, lavt selvværd, indre uro osv. Det at gå i terapi bør efter min mening langtfra være et tabu.
Jeg er efteruddannet i kognitiv adfærdsterapi, som er den mest anerkendte og veldokumenterede terapiform til en lang række psykiske lidelser. Kognitiv adfærdsterapi beskæftiger sig med vores tanker, som fungerer som en slags filter og som derfor får stor indflydelse på vores følelser, handlinger og hvordan vi har det.
Når vi oplever, at livet spænder ben for os, kan det hænge sammen med, at vi hænger fast i tankemønstre og måder at agere på i verden, der måske tidligere har givet mening, men som ikke længere er brugbare for os og som forhindrer os i at leve det liv, vi gerne vil. I samtaler med mig vil du derfor opleve, at jeg overvejende har et her-og-nu-fokus og i mindre grad beskæftiger mig med fortiden.
Kognitiv adfærdsterapi er mit primære terapeutiske afsæt, men jeg lader mig også inspirere af andre metoder, herunder mindfulness og psykodynamisk terapi. Det er vigtigt, at du føler dig tryg i samtalen, hvorfor jeg vægter tydelighed og gennemsigtighed højt.
Jeg er autoriseret psykolog og medlem af Dansk Psykologforening. Jeg dygtiggør mig løbende ved deltagelse i videreuddannelse og kurser, og jeg modtager ligeledes supervision for at kvalitetssikre mit arbejde.
Når jeg arbejder med børn og unge, gør jeg mig meget umage med at finde balancen i forhold til, hvor meget forældrene skal inddrages og/eller deltage. Der kan være behov for, at barnet har sit eget rum til at tale om de ting, der er svære at håndtere, og det er sommetider vigtigt for barnet, at disse ting ikke videregives til mor eller far, hvilket jeg naturligvis respekterer (undtagelsesvis vil min skærpede underretningspligt dog medføre, at jeg må bryde min tavshedspligt – herunder hvis der i det, barnet fortæller mig, er risiko for skade på barnet eller på andre).
Andre gange kan det give mening at have samtaler med både forældre og barn eller at der eksempelvis laves en opsamling sammen med forældrene efter en session med barnet. Det er blandt andet faktorer som barnets alder, barnets ønsker, problemets art samt min professionelle vurdering, der vil afgøre formen.
Som forældre kan det være svært at vurdere, hvornår ens barns angst er behandlingskrævende og hvordan man i hjemmet bør håndtere barnets angst. Min erfaring er, at nogle forældre kan føle sig fanget i to roller i hver ende af forældrespektret: ”den bløde forælder”, der beskytter og skærmer barnet fra angstvoldende situationer og ”den hårde, skrappe forælder”, der mener, at barnet må blive bedre til at komme videre og ”tage sig sammen”. Dette påvirker naturligvis barnet, men også ofte forældrerelationen. Min forældrevejledning vil derfor ofte tage udgangspunkt i at forstå angstens mekanismer, men også fokusere på, hvordan vi kan fokusere på vores forældretilgang og bløde op for konfliktniveauet.
For foredrag om emnet, kontakt mig.